Martinus Respondoj er sat på pause. Du i stedet følge og være med til opbygningen af en Martinus Wiki, hvor ideen er at få en nøgtern beskrivelse af alle Martinus' begreber.
0 stemmer
184 visninger
af
I f.eks. stk. 2660 i Livets Bog 7, skriver Martinus at den kosmiske videnskab er et produkt af intellektualiseret følelse og intelligens, hvilket, i følge Martinus, er det samme som virkelig næstekærlighed. Spørgsmålet er hvad som gør at der kræves denne intuition og næstekærlighed for at opnå kosmisk viden (jeg fortolker det som om at vi snakker kosmiske glimt eller kosmisk bevidsthed i den forbindelse). Hvorfor er et væsen uden næstekærlighed afskåret fra denne indsigt? Jeg søger en form for "teknisk" forklaring eller forståelse.

    2660. De kosmiske analyser udtrykker en videnskab, altså en logisk sandhed, hvis eksistens og logik ikke kan findes og bekræftes som virkelighed med de metoder og midler, i kraft af hvilke den materialistiske videnskabs sandheder kan dokumenteres som absolut virkelighed. Den materialistiske videnskab er et produkt af intelligens, medens den kosmiske videnskab er et produkt af intellektualiseret følelse og intuition. Ligesom man må have en tilstrækkelig udviklet intelligens for at efterforske den materialistiske videnskabs analyser, således må man have en tilstrækkelig udviklet intellektualiseret følelse, der er det samme som den virkelige næstekærlighed, og den heraf affødte intuition for at kunne forstå kosmisk videnskab. Det væsen, der ikke har denne udviklede næstekærlighed og den heraf affødte intuition, er ganske afskåret fra at kunne bedømme de kosmiske analysers identitet med den virkelige, urokkelige sandhed, ligeså lidt som det primitive menneske med en meget ringe intelligens kan bedømme den moderne videnskabs store og vidunderlige analyser af materiens og stoffernes strukturer og reaktioner.

1 Svar

0 stemmer
af
Jeg mener, at den tilværelse vi har nu, er et stadium på vej mod at vi skal medvirke i Guds primære bevidsthed. Vi er i øjeblikket i Guds sekundære bevidsthed. De kosmiske glimt er de første indblik i livsformen i Guds primære bevidsthed. For at kunne medvirke i de højere oplevelsessfærer skal vi være i stand til at kende forskel på godt og ondt i alle situationer. Følelsen udvikles af, at vi mærker hvad der er godt og ondt, mens intelligensen udvikles, når vi prøver at forudse, om vi kommer til at føle godt eller ondt, når vi gør sådan og sådan. Et væsen uden tilstrækkelig følelse eller intelligens, er ikke færdigudviklet i at kende forskel på godt og ondt, og dermed er dette væsen ikke klar til at begynde overgangen til Guds primære bevidsthed. Og dermed kan de kosmiske glimt ikke opstå. Martinus bruger vist også termen "tærskelens vogtere" om det fænomen der gør, at man ikke kan få disse oplevelser før et givent tidspunkt.

besvaret 1 Maj, 2016 af Svend

...