+1 stemme
92 visninger
af
redigeret
Martinus nævner meget ofte seksualitetens altafgørende betydning i menneskehedens udvikling. Fra dyr til menneske, fra en-polet til dobbelt-polet.

Der nævnes at den fysiske foreningen mellem den maskuline pol (penis) og den feminine pol (vagina) i penetrativ sex er den højeste salighed.

Samspillet mellem det feminine og det maskuline er af så altafgørende vigtighed for seksualitetens spændingsopbygning samt efterfølgende udløsning, at selv blandt både bi- og homoseksuelle vil den ene part spille den feminine, mens den anden spiller den maskuline under en seksuel akt.

Det giver logisk mening, og Martinus forklarer det i enorm detaljegrad i især Livets Bog bind 5 (men også berørt en del i både bind 2, 3, 4, 6 og 7). At det beskrives så detaljeret i næsten alle bind i Livets Bog viser jo seksualitetens vigtighed.

Nu kommer så spørgsmålet: er det overhovedet rigtigt? Her tænker jeg navnlig på kvinder.

Statistik efter statistik viser igen og igen hele verden over, at langt størstedelen af kvinder ikke opnår hverken orgasme eller seksuel tilfredsstillelse. Nogle lever hele liv uden denne seksuelle tilfredsstillelse.

Udfordrer kvinders manglende seksuelle tilfredsstillelse, udeblivende orgasme og manglende nydelse ved penetrativ sex ikke Martinus' forklaringer?

Mænd kan nok øjeblikkeligt skrive under på Martinus' forklaringer, da de straks genkender orgasmen og udløsningens vigtighed for deres fysiske, psykiske og endda åndelige velbefindende.

Ligeledes beretter det fåtal af kvinder der får seksuel tilfredsstillelse det samme.

Men i og med at statistikkerne igen og igen viser, at majoriteten af kvinder IKKE opnår denne seksuelle tilfredsstillelse... Udfordrer dette ikke hele kosmologiens grundsten, nemlig ideen om seksualitetens og orgasmens vigtighed som "lyset i mørket" i dyreriget?

1 Svar

+1 stemme
af
Godt spørgsmål!

I Livets Bog bind 3 stk. 647 forklarer Martinus om et potentielt svar på dit spørgsmål.

Kort fortalt siger han, at der groft sagt er 2 typer blandt jordmenneskeheden: formeringsvæsner og skabevæsner. Så er der selvfølgelig også en masse imellem disse to yderpoler.

To formeringsvæsner opnår naturligt gensidig seksuel udløsning, og oplever derved ekstasen, saligheden og lyset i mørket. Dvs. at en traditionelt maskulin mand og en traditionelt feminin kvinde vil have nemt ved at få gensidig seksuel tilfredsstillelse.

Et formeringsvæsen sammen med et skabevæsen derimod, der vil kun formeringsvæsnet opnå ekstasen, hvorimod skabevæsnet slet ikke vil opleve det guddommelige velvære og udløsningen.

To skabevæsner sammen vil have en helt anden form for seksualitet, og sammen må man antage de kan få en gensidig udløsning. Dog ikke nødvendigvis udelukkende ved selve parringsakten, men derimod med en god del kærtegnsseksualitet.

Så for at tage fat på alt det med statistikkerne, så mener jeg da også at de mestendels gælder I-lande og den "vestlige verden". Her er den seksuelle polforvandling jo langt længere fremme, og derved skal der mere kærtegnsseksualitet ind over, før det batter noget. Vi er altså et sted imellem formeringsvæsner og skabevæsner, men nærmer os skabevæsner.

Hvorimod det er mit indtryk at mange af de "varme lande", hvor kønsrollerne og samfundet generelt er mere "traditionelt" (altså mere enpolet), der er generelt også en højere rate af seksuel tilfredsstillelse. Her er de altså et sted imellem formeringsvæsner og skabevæsner, men nærmere formeringsvæsner.

Men det er altsammen på gefühl, jeg har ikke nærstuderet verdensstatistikkerne.
...