Når vi skal finde svaret på disse alvorlige spørgsmål, så lad os begynde helt forfra og spørge Martinus: Hvorfor skal vi i det hele taget udsættes for smerter og lidelser på vores nuværende udviklingstrin? Og her er svaret klokkeklart: ”Denne lidelsernes skæbne er absolut det eneste, der kan ændre væsenets plads på udviklingsstigen. Lidelseserfaringerne opsummerer sig i væsenets bevidsthed. Disse kan i første omgang gøre væsenet bitter imod Gud og menneskene, idet det slet ikke forstår meningen eller den guddommelige kærlighedsplan, der ligger skjult i dets skæbne”. (Livets Bog, bind 6, stk. 2228)
Nu blev vi klar over, hvad hensigten er: Vi er i færd med at lære ”at kende forskel på godt og ondt” – vi kommer mere eller mindre ubevidst til at gøre levende væsener ondt, selv om det måske ikke var vores hensigt. Vi vil gerne selv leve i et hjertevarmt miljø, omgivet af kærlige venner og familie. Men er det så den samme hjertevarme og kærlighed, vi byder andre mennesker og dyr? Og hvordan behandler vi vores organer og cellevæsener, de levende væsener i vores organisme? Med andre ord: Hvor omfattende er vores egen ”kærlighedsplan”? Lad os se lidt nærmere på, hvad Martinus siger om det.
Martinus slår klokkeklart fast, at alt, hvad vi oplever, er tilbagevendende karma-energier, altså energier, vi tidligere selv har udsendt. Han kalder det i Livets Bog, bind 4, stk. 1262, for et “spejl-princip”, ”der, hvor ikke andet griber ind, udløser en nøjagtig gengivelse i éns egen skæbne, af det, man selv befordrer i andre væseners skæbne.” Og senere tilføjer han, at hvis det ikke er den samme virkning, der udløses, “udtrykker det jo kun, at der i det nye tilfælde er kommet nye momenter til, der har forandret virkningen.”
Er der disharmoni mellem organismen og tankeklimaet?
Hvis vi ud fra dette vil prøve på at analysere begrebet sygdomme, vil jeg anbefale, at man læser den fantastiske bog Bisættelse. Her får man virkelig et indblik i, hvilken betydning det har, hvordan man behandler de utallige små mikro-væsener, som vores organisme består af. I almindelighed tænker man vel ikke over, at man i virkeligheden er en slags “guddom” for disse organ og cellevæsener. Og hvis det går op for én, tænker man nok først og fremmest på, at man skal søge at leve af en sund og nærende vegetarkostkost. Og dét er bestemt også vigtigt.
Men Martinus udvider som vanligt vores begrebsverden! I kapitel 45 i nævnte bog skriver han: “Da tanken er den magnetisme, den livskraft på hvilket blodets konsistens og kvalitet og dermed individets hele virkelige lykke og velvære er baseret, bliver tankens art, natur og kvalitet hovedfaktoren i enhver form for et levende væsens normale såvel som unormale fremtræden i tilværelsen. Er de tankearter eller tankeklimaer, som passerer gennem individets tankeorganer og dermed skaber dets vilje- og handlemåde, af en unormal eller abnorm karakter, bliver samme individs blodmagnetisering eller livskraftoverføring og dermed dets organisme (….) også unormal eller abnorm, idet nævnte kraftoverføring er identisk med tænkningen.”
Og så fortsætter Martinus med en ganske betydningsfuld oplysning: “Da de jordiske menneskers udvikling i de senere årtier er gået uforholdsmæssigt stærkt frem, befinder de samme mennesker sig i tilsvarende grad i en udviklingszone, hvis normale tankeklimaer de endnu ikke rigtig er blevet fortrolige med. Følgen heraf bliver, at de i stor udstrækning betjener sig af ældgamle tankeklimaer (forestillinger), hvis energiudløsende natur kun kan være at betragte som normal magnetisme eller livskraft for organismer i lave primitive dyriske stadier, som de jordiske mennesker med den højeste del af deres bevidsthed faktisk forlængst har forladt. Mellem de jordiske menneskers organismer og tankeklimaer er der således i tilsvarende grad en vis disharmoni. (….) Disse organismer kommer derved i samme grad til at fremtræde som syge, som svækkede, som modstandsløse overfor infektion m.m. Organismerne er stemplede med smerte og lidelse.”
Dit tankeklima kan løfte dig til en højere kærlighedsevne
Nu er vi altså blevet klar over, at vi åbenbart ikke er helt fortrolig med ”det normale tankeklima” for vort nuværende udviklingstrin, – at det ikke er nok, at vi bare lever “pænt” sammen med vore dyr og vore medmennesker. Vi må udstrække dette forsøg på næstekærlighed til også at omfatte mikrovæsenerne i vores organisme. I Bisættelse fortæller Martinus grundigt om, hvordan man gør dette ved tilstrækkelig søvn, ved vegetarisk levevis, – og allervigtigst ved at øve sig i det rette tankeklima.
Men Martinus er også fuld af optimisme når han i (kap. 97) fortsætter: “…lidelsen er det fundamentale middel, ved hvilket de vanskeligste erfaringer bliver virkeliggjort, den guddommelige visdom bliver til kendsgerning, og kærligheden fødes. Efterhånden som lidelserne skrider frem, vokser kærlighedsevnen i de samme felter.” Eller med andre ord: “…lidelserne er med til at bringe individerne til at få den rigtige indstilling til livet, til deres medvæsener, til mikrokosmos og makrokosmos. De bringer kvaliteten af individets tankeenergi op på et højere bevidsthedsniveau.”
