0 stemmer
97 visninger
spurgt af
Det mente jeg, men var ikke helt sikker, så jeg har slået det op.

Fra Livets Bog stk. 2193 (http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=56&stk=2193)
"Intuitionen er ligesom hukommelsen en sans, ved hvilken væsenet kan opleve en vis del af sin indre verden,..."

Resten af stk. 2193 handler om forskellen mellem hukommelsen og intuitionen:
"...men den afviger fra hukommelsen derved, at medens hukommelsesevnens normale funktion giver en korrekt gengivelse af tidligere oplevelser, så væsenet genkender oplevelsen, så giver intuitionen ikke billedformer eller spejlbilleder af fortidige oplevelser, men derimod essensen eller koncentratet, hvilket vil sige facitter af nævnte oplevelser, facitter som intuitionsorganet har udarbejdet af disse oplevelser."

1 Svar

0 stemmer
besvaret af
Hej Lasse.
Dit gode spørgsmål fik mig til at fordybe mig i at læse helt specifikt hvad Martinus har skrevet om Intuitionen i artikler fra kosmos og ud fra det jeg læste og selv kender til så er Intuitionen en indre oplevelse og jeg har prøvet at samle lidt korte uddrag fra nogle af de artikler af Martinus fra tidsskriftet Kosmos.

Kristusprincippet: Kosmos 1991 side 148
Følelsen eller menneskenes humane
evne udvikles i kraft  af  lidelsen. Når
man får en lidelse tilbage, bliver man
mere forsigtig næste gang, og efterhån-
den bliver man hævet op til et humant
plan. Med intelligensen kan man begyn-
de at regne ud, hvordan man skal opføre
sig, og når man en tid i den grad har 
arbejdet intelligensmæssigt med at være
human, får man begyndende intuition og
kosmiske glimt. Intuitionen er den høje-
ste kosmiske evne, den går igennem alt,
med den oplever man alt, og med den
oplever man tingene færdigt. Til sidst vil
mennesket ikke synde eller overtræde lo-
vene, det vil fuldstændig leve efter al-
kærligheden og blive et kristusvæsen,
blive et med Gud.

(Guds sanser - Kosmos 1972 side 204) http://www.martinus.dk/da/kosmos/kosmos/1972/kos1972-18-203.php
Men det jordiske menneske arbejder med andre energier i sin bevidsthed end følelse og intelligens, og deriblandt en energi, som endnu kun gør sig gældende i ringe grad og da blot som glimt i bevidstheden: intuitionen. Disse intuitive glimt, som er forbundet med følelsen og med intelligensen, sætter mennesket i stand til, selv om det oftest kun er i brøkdele af sekunder, at opfatte en sammenhæng mellem alt i universet.

(fra "Menneskets mentale kortslutninger" - Kosmos 1968 - foredrag 17/10 1960)
http://www.martinus.dk/da/kosmos/kosmos/1968/kos1968-12-133.php
Den virkelige absolutte oplevelse af Jeg'ets og overbevidsthedens evige eksistens kan kun ske gennem den højeste sanseevne, intuitionen, men den kommer ikke i virkelig dagsbevidst funktion hos jordmennesket, førend dette har nået en langt højere kapacitet af menneskelig moral og human væremåde i sit daglige liv, end det nu repræsenterer.

(Frihed - frigjorthed og fred - Kosmos 1968 side 110)
http://www.martinus.dk/da/kosmos/kosmos/1968/kos1968-10-109.php
At de kosmiske analyser er rigtige, vil den studerende kunne komme til kundskab om gennem sin kærlighedsevne og sin logiske sans. Begge disse bevidsthedskræfter må bruges, og jo mere man arbejder med disse kræfter i sit eget sind og søger at afbalancere dem, desto større mulighed er der for intuitionsenergiens indtrængen i dagsbevidstheden. Og gennem intuitionen kommer man i kontakt med det universelle hav af viden, som er Guds bevidsthed eller den hellige ånd.

(Kultur - Kosmos 1981 side 122) 
http://www.martinus.dk/da/kosmos/kosmos/1981/kos1981-10-111.php
Hos det jordiske menneske er intuitionen latent, men efterhånden som mennesket mere og mere får tilkæmpet sig ligevægt mellem følelse og intelligens, vil intuitionen komme i vækst.

(Ægteskabets kredsløb - Kosmos 1972 side 234, 235)
http://www.martinus.dk/da/kosmos/kosmos/1972/kos1972-20-227.php
Når mennesket når så langt frem, at det ikke kan nænne at gøre ondt, når det hellere selv vil lide, end det vil have, andre skal lide, så er det prædestineret til at få en ny evne udviklet. Denne evne kender vi som intuitionen, men ikke mange ved, hvordan den virker. Den er en evne, der, når den er færdigudviklet, bevirker, at væsenet kan opleve livsmysteriets løsning, alle de kosmiske og evige principper. Alt det, der ligger uden for det tids- og rumdimensionelle, opleves med intuitionen, alle disse ting, som man umuligt kan forske sig til, ting, som umuligt kan blive til videnskabelige kendsgerninger ad forskningens vej, får man foræret som levende oplevelser, der opstår i en.

Tankens magt - Kosmos 1975 side 102 - foredrag 6/7 1941
Kosmisk bevidsthed
Jeg lever i en anden verden end den, der er synlig. Jeg ser med et kosmisk syn. Det er ikke et clairvoyant syn, men et åbent syn, hvorved jeg ser hele verden. Ved at få facitterne gennem intuitionen og bearbejde dem med intelligensen, kommer man til den fuldkomne tænkning. Man skal træne sig op til at kunne tænke i kontakt med universet.

Efter at intuitionen har gennemstrømmet min bevidsthed, er jeg meget lang tid om at symbolisere og udarbejde i tekst, hvad jeg i en eneste brøkdel af et sekund har oplevet. Intuitionsoplevelsen giver ikke udregninger men facitter, som jeg må bruge min intelligens til at udrede i detaljer. At få intuitionen under sin viljes kontrol er det mål, de jordiske mennesker skal nå frem til for at blive ét med guddommen. Endnu er det en energi, som de fleste kun sjældent er i kontakt med, kun glimtvis, når de er i en særlig lykkelig tilstand, men engang vil den blive permanent og hjælpe menneskene til at hæve sig over en primitiv tilværelse


(Ad livets kongevej - Kosmos 1981 side 64)
5. Intuitionsenergien afføder kosmisk bevidsthed og dermed livsmysteriets løsning
Den grundenergi, igennem hvilken de evige fakta, hvilket vil sige de ikke
tids- og rumdimensionelle foreteelser, såsom livsmysteriets løsning, Guddommen,
de levende væseners jeg og udødelighed, kærligheden som verdensaltets grund-
tone m. m. opleves er den femte, nemlig „intuitionsenergien". Denne grund-
energi begynder at udvikle sin styrke i det jordiske menneskes psyke eller grund-
energikombination, når resultatet af dets lidelser begynder at blive fundamental.
Dette resultat af lidelserne er den humane evne eller næstekærligheden. Med
denne evnes udvikling begynder intuitionsenergien at virke. Det er denne evnes
svage begyndelse, vi finder hos humane og geniale forfattere, kunstnere, digtere
og profeter. Hos disse mennesker har intuitionen hovedsageligt kun givet sig
udslag i større eller mindre kosmiske glimt. I disse glimt har de fået deres
tilsvarende større eller mindre geniale tanker eller viden. Hos Kristus finder vi
derimod en helt udviklet intuitionsevne, der gav ham permanent kosmisk bevidst-
hed, hvilket i meget høj grad understreges af hans holdning overfor sine fjender,
hans bøn på korset for disse hans bødler. Og hans udtalelse om, at de ikke
vidste, hvad de gjorde, var ren kosmisk videnskab. Denne videnskab var ikke
blot ord og tale hos ham. Den var hele hans væremåde. Det var fortsættelsen og
fuldkommengørelsen af denne kosmiske videnskab, han bebudede, at Faderen
eller Guddommen ville sende til menneskeheden som „talsmanden den hellige
ånd". Denne guddommelige ånd eller videnskab skulle føre menneskene videre
i Kristi mentale fodspor. Og i denne Guds ånd skal alle jordens slægter velsignes.

besvaret 21 Aug, 2016 af solen

kommenteret af
Hej, tak for citaterne. De giver et fint billede af hvad intuitionen er og hvordan man kan komme til at bruge den.

Jeg fandt selv et sted, hvor Martinus skriver at intuitionen giver mulighed for at "se" sine guldkopier og de facitter, som ligger i disse. Jeg kan nok finde det igen, hvis det har interesse.
kommenteret af
Hejsa.
Det lyder godt :) når du har tid og kan finde det frem, så vil jeg gerne læse det igen, hvis det IKKE er for besværligt, jeg tænker at andre som måtte læse dette her, måske, også kunne bruge det.
kommenteret af
Det starter omkring stk. 200 i Livets Bog 1, men det er specielt stk. 217 og 227 jeg tænkte på. Stk. omhandler at man ser guldkopierne med intuitionen og stk. 227 handler om at man skal kunne opleve kærlighedsenergi for at kunne opleve med intuitionen.

Fra stk. 217
Da guldkopierne eksisterer som idéer eller facitter, vil de ved nedtransformationen komme til syne for individet som færdige tankebilleder og udgør således som nævnt "intuitionen". Denne i form af intuitionen fremtrædende tankeproces er altså ikke fra den fysiske eller materielle verden, men fra selve "den guddommelige verden", og bliver derved en modsætning til jordmenneskets fundamentale tankeproces, der jo frembringes af reaktioner fra den materielle eller fysiske verden, der gennem følelse og intelligens bringes frem til at blive til tanker. Det fremskredne jordmenneske kan således foruden at opleve tanker "nedenfra" også opleve tanker "ovenfra". Medens tankeoplevelsen "nedenfra" udgør den fundamentale form for oplevelse af tilværelse i det vågne fysiske liv, så udgør tankeoplevelsen "ovenfra" derimod først en fundamental livsform, når individet har passeret den store fødsel. For jordmenneskets vedkommende er tankeoplevelsen "nedenfra" altså den fundamentale, medens tankeoplevelsen "ovenfra" endnu kun er meget elementær og kun som små glimt kan komme til udløsning hos enkelte lidt mere fremskredne individer.


Fra stk. 227
Men da de fundamentale åndsdetaljer hovedsagelig består af harmoniseret følelses- og intelligensenergi, hvilket vil sige "kærlighedsenergi", på samme måde som de fysiske detaljer hovedsagelig består af harmoniseret tyngde- og følelsesenergi, der giver "fysisk energi", må åndslegemerne altså udvikles således, at de netop kommer til at fremtræde i tilsvarende harmoni. Dette vil igen sige, at ligesom tyngdelegemet og følelseslegemet måtte udvikles til en bestemt indbyrdes harmoni for at kunne give individet evne til fysisk sansning, således må følelseslegemet og intelligenslegemet også udvikles til en bestemt indbyrdes harmoni for at kunne give individet evne til at sanse kærlighedsenergien, hvilken sansning jo er identisk med den fuldkomne åndssansning.

Links:
http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=51&stk=217 og http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=51&stk=227
kommenteret af
Hejsa.

Tak for det, hvor er det godt at læse igen :) jeg bliver aldrig færdig med at læse Martinus, det er en evig uddybende kilde.
kommenteret af
Ja :-)

...aldrig er et stærkt ord - sult og mættelse og sådan noget ;-)
...