+1 stemme
255 visninger
af
genvist af
Nogle mennesker, der er begyndt at studere Martinus’ verdensbillede, har tilsyneladende besvær med at finde ud af de forskellige spiralkredsløb, som livets oplevelse finder sted i. En norsk læser mener, at der ved en bestemt lejlighed er blevet sagt, at “træerne befinder sig i deres spiralkredsløb på samme udviklingstrin, som vi i vores”. Og en dansk deltager i en studiekreds taler om sin hund og tilføjer så, at “den befinder sig jo også i et spiralkredsløb under vores”. Endelig er der en tredje læser, som mener, at Martinus’ forklaring til Symbol nr. 14 i Det Evige Verdensbillede er vanskelig at forstå. Hun beder om en mere kontant og let forståelig forklaring på “vores fortid før det nuværende spiralkredsløb”.

1 Svar

+1 stemme
af
redigeret af

SVAR: Det lader til, at der er en vis forvirring om disse spiralkredsløb. Lad os derfor se nærmere på de enkelte spørgsmål og på Martinus’ forklaring. Og lad os prøve, om vi kan lave  en “kontant og letforståelig forklaring” på symbol nr. 14, som er gengivet på martinus.dk og i Det Evige Verdensbillede, bog 1.

Selve PRINCIPPET i spiralkredsløbene er så uendelig logisk. Men tidspanoramaet er så stort, at det godt kan være vanskeligt at forstå. Nu tager vi læseren ved hånden og foretager en rejse gennem symbolet - og derved gennem et kæmpemæssigt “lille” stykke af vores evige udvikling og livsoplevelse. Rejsen er så lang, at tidsperspektivet næsten forsvinder.

Fra cellevæsen til organ- og organismevæsen
Du er aldrig nogensinde “begyndt”, for du er et evigt væsen. Men du var engang en celle i et plantevæsen (rød farve på symbolet). Gennem utallige inkarnationer gennem de åndelige og fysiske ”energi-tilstande” udviklede du dig til en celle i et dyrevæsen ( orange farve, mærket B). Gennem endnu flere inkarnationer til en celle i et menneskevæsen. (gul farve). Men livsoplevelsen standser ikke her, du fortsatte som en åndelig celle i et “visdomsvæsen” (grøn farve), i et væsen fra “intuitionsriget” (blå farve) og derfra som en celle i et “salighedsvæsen” (lys indigo farve).

Så var dette spiralkredsløb fuldendt, og du fortsatte din udvikling i et nyt, højere spiralkredsløb, - nu som organ i et plantevæsen, senere som organ i et dyrevæsen (mærket C på symbolet) - som organ i et menneskevæsen og derefter som organ i et åndeligt væsen fra visdomsriget, intuitionsriget og salighedsriget.

Nu begynder så et nyt kredsløb i en endnu højere spiral, nemlig organismespiralen, som du nu tilhører. Her “begynder” du som en planteorganisme (rød farve på symbolet), udvikler dig via den kødædende plante til et primitivt dyr og er dermed trådt ind i dyreriget (mærket D på symbolet). Nu har du altså en organisme som dit oplevelsesredskab. Og herfra kender vi forløbet: Gennem det egentlige dyrerige frem til de mest primitive “jordmennesker” og frem til menneskehedens nuværende stadium, som jo - hvad moral og humanisme angår - dækker et uhyre stort område. Vi udgør ganske enkelt overgangsvæsener fra pattedyr til “rigtige” mennesker. Det egentlige menneskestadium når vi i løbet af de kommende ca. 3000 år. Og derefter fortsætter vores evige udvikling og livsoplevelse efter de samme PRINCIPPER, som fremgår af symbolet.

Nu kan du begynde at bevæge dig bort fra flokken
Men nu skal vi høre, hvad Martinus fortæller os om den del af kredsløbene, som må interessere os allermest, nemlig organismespiralen, som vi altså selv tilhører. I artiklen “Dyr, mennesker og engle” (Kosmos nr. 4-2004) skriver han direkte, at “det jordiske menneskes organismedannelse begynder i planteriget”. Han fortæller om udviklingen på følgende måde: “Som plante var væsenet bundet til et bestemt sted sammen med andre væsener i en fælles organisme, - som dyr blev det frigjort fra stedet og kunne bevæge sin egen organisme fra sted til sted, men det var stadig bundet til flokkens fælles bevidsthed. Som jordmenneske er væsenet ikke blot frigjort rent kropsligt set, men det begynder at udvikle en individuel bevidsthed, det begynder mentalt set at kunne bevæge sig fra ét sted til et andet. Det vil sige, at det så småt kan begynde at afvige fra sin floks eller sin arts traditionelle instinkt- eller fællesbevidsthed.

Men hvor blev svarene på de to første spørgsmål af? Jo, dem har Martinus jo allerede givet os. Planterne, herunder træerne, hører til samme princip, “organismespiralen”, som vi selv, blot langt, langt længere nede på udviklingsstigen. Planten er ikke et selvstændigt væsen, men består af utallige ”jeger”.  Og hunden er nået længere frem end planten, men hører principielt til samme organismespiral. Ved et rådsmøde har Martinus i øvrigt oplyst, at hunde udvikler sig videre til aber.

Der findes sikkert også et begreb, man kunne kalde ”mellemspiraler”, men da Martinus ikke selv har beskrevet dette, vil vi undlade at berører det her.

Efter denne summariske gennemgang af principperne i symbolet er det måske lettere at forstå Martinus egen mere uddybende forklaring til symbolet i Det Evige Verdensbillede, bog  1, - eller prøv selv at læse den lidt kortere forklaring på martinus.dk.

Spørgsmål besvaret af Hans Wittendorff  (hwittendorff@post.tele.dk)

...