0 stemmer
121 visninger
spurgt af
Når du læser det her spørgsmål, så findes der måske allerede svar på hvad X1, X2 og X3 er her på siden (se http://www.martinusforum.dk/respondoj/220/hvad-er-x1-x2-og-x3-i-martinus-verdensbillede), men hvordan er deres virkemåde rent teknisk? Og kan man overhovedet besvare det spørgsmål med vores normale årsag-virkning tankemåde?

Eller skal vi i stedet til at tænke i at det er ikke er en forklaring på hvorfor noget er som det er, fordi det "altid" har været sådan og derfor ikke har en forklaring?

1 Svar

0 stemmer
besvaret af

Hej,

Jeg vil prøve at vove mig over dette spørgsmål ved at sammenligne Martinus verdensbilled med traditionell filosofi.

X1, X2 og X3 er forskellige analyser af realiteten, eller som Martinus skriver:

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=318

Som vi her har set, udgør jeget i sin egennatur kun et navnløst "noget", om hvilket vi kun kan sige, at "det er". Men da det aldrig nogen sinde har begyndt, men udgør en evig realitet, og det ligeså evigt har været knyttet til de to andre realiteter eller principper, ved hvilke det kommer til syne som udgørende "et levende væsen", vil de tre betegnelser "X1", "X2" og "X3" i virkeligheden ikke udgøre en analyse af tre ting, men må derimod opfattes som tre analyser af én og samme ting. 
 
Mit eget korte svar vil være:

X1 beskriver hvordan realiteten kan existere

X2 beskriver hvordan existensen kan opleve livet

X3 beskriver hvordan livet kan blive til realitet

besvaret 15 Jul, 2014 af patric

kommenteret af
X1:

Martinus plejer at starte sine analyser af det treenige princip med X1 analysen - "noget som er". Denne analyse af virkeligheden er meget tæt på panteismens verdensforestilling, se

http://da.wikipedia.org/wiki/Panteisme

Det er det synspunkt at alt består af en altomfattende iboende abstrakt Gud; eller at universet, eller naturen, og Gud er identiske.

En forklaring fra Martinus, hvorfor X1 analysen af virkeligheden er nødvendig, giver han i forbindelse med tankeklimaer. Her må man tilføje at, ifølge kosmisk kemi, er enhver fysisk eller overfysisk materie eller stof udtryk for en vibrationstilstand eller energi.

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=463

Undersøger man en enkelt energi, bliver man vidne til, at den ikke kan tænke og handle. Den er således i sig selv ganske blottet for muligheden eller forudsætningen for at kunne manifestere selv den allermindste form for skabelse eller åbenbaring af selvstændig intellektuel kunnen. En sådan egenskab finder vi kun eksisterende i de realiteter, vi kalder "levende væsener". Det bliver da her uomstødeligt til kendsgerning, at energierne i sig selv ikke er det højeste i livet eller tilværelsen, men at der må være "noget" bag energierne, der igennem eller ved hjælp af disse kan åbenbare intellektualitet og derigennem bevise sin urokkelige tilstedeværelse i eller bag enhver form for synliggørelse eller skabelse. Dette "noget" har vi allerede tidligere her i "Livets Bog" berørt under begrebet "X1". Nævnte "noget" er i sig selv ikke energi og kan således ikke være en skabt ting, men alle skabte ting er derimod uundgåeligt en frembringelse af dette "noget". Dette er altså de skabte tings ophav. Det er dette "noget", der udgør jeget bag ethvert levende væsen.

Ligesom X1 er "noget som er" - er det altså ligesåmeget "alt der er"

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=315

da jeget eller det guddommelige "noget" ikke er en skabt ting og i sig selv derved er hævet over tiden og rummet, har det været til i al evighed. Det har således absolut ingen begyndelse og kan umuligt få nogen afslutning.
 kommenteret 15 Jul, 2014 af patric
kommenteret af
X2:

Hvis man nu ser alt i universum som en enhed analyseret som X1 - "noget som er" - er der jo et behov for en forbindelse til den realitet vi kender - og som går ind under analysen X3. X2 er "det guddomellige nogets skabeevne", der -kort sagt-igennem et uendeligt antal overbevidsheder udstråler og modtager de i X1 tilgænglige energier og dermed skaber selve realiteten X3.

Disse overbevidsheders del af "det guddommelige noget" finder vi også i Panteismen:

En ofte henvist til egenskab ved panteisme er at hvert enkelt menneske, ved at være del af universet eller naturen, er en del af Gud.

Martinus forklarer hvorfor X2 er nødvendig:

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=314

Jeget [X1] kan således i sin egennatur ikke udtrykkes at være noget "menneske", "dyr" eller "plante". Ja, det kan end ikke påberåbes at udgøre nogen som helst form for "levende væsen", og er dermed i sin egennatur også afskåret fra at kunne udgøre nogen som helst form for "guddom". Alle former for levende væsener, guddomme såvel som mennesker, dyr og planter etc. er noget ganske andet end jeget.
      Hvad er da de "levende væsener"? - De "levende væsener" er hverken mere eller mindre end blot og bart - fortsat skiftende situationer, udløst af jegets tilknytning til stoffet eller materien [X3].
..
Ligesom bølgerne på søens overflade ikke kunne blive til uden vinden, således kunne bevægelserne i materien [X3] heller ikke blive til uden jeget [X1]. Vi er således her kommet til to uadskillelige realiteter: jeget og materien. Vi har set, at den ene realitet ikke er noget som helst uden i forbindelse med den anden og omvendt. De eksisterer således ikke adskilt, men er evigt i fælles optræden, ja, er så uadskillelige, at de tilsammen i virkeligheden kun danner én realitet. Denne realitet består altså, som her påvist, af to af hinanden absolut afhængige principper. Men da den af disse to principper sammensatte enhed udløser energi eller bevægelse, og denne bevægelse igen afslører sig som logisk ledet, hvilket vil sige udløser sig i planmæssig skabelse, afslører de nævnte to princippers samarbejde et tredje princip, nemlig: "bevidsthed", hvilket igen vil sige evnen til at skabe og opleve [X2].
http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=315

Jegets [X1] tilknytning til skabeevnen [X2] og stoffet [X3] har således også været til i al evighed. Nævnte skabeevne [X2] er altså ikke en "skabt" ting, men udgør et evigt princip, der kommer til syne i en evig fortsættende strøm af variationer. Med hver ny variation bliver jeget i stand til at frembringe en tilsvarende ny indvirkning eller reaktion i materien. Det er denne reaktion, vi kalder: en "skabt ting" [X3]. En sådan ting har altså en begyndelse og en afslutning og bliver derfor at udtrykke som "timelig" eller "dødelig", hvilket igen vil sige en ting, der engang har begyndt og igen skal ophøre.

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=317

Det guddommelige "noget" [X1] eller jeget i det levende væsen er således udgørende en evig realitet med en skabe- og en oplevelsesevne [X2], der er ligeså evig. Det nuværende fornemste og mest synlige produkt eller resultat af denne evige skabelse er jegets nuværende fysiske legeme [X3]. Dette udgør igen et manifestationsredskab for jeget, hvilket vil sige et middel, ved hvilket det fra sin, over al synlighed ophøjede egennaturs majestætiske ro eller stilhed på selve Guddommens trone, kan gøre sin magt eller sit herredømme over materien synlig for andre jeger i tilværelsen eller livet. Og det er denne synliggørelse, der ligger til grund for andre jegers erkendelse af førstnævnte jeg som "et levende væsen".
 kommenteret 15 Jul, 2014 af patric
kommenteret af
X3:

X3 er analysen af den timelige verden vi sanser og kender. Det er vigtigt at påpege

1.) At X3 er skabt ud fra X1 og X2, og ikke omvendt, dvs at vores bevidshed ikke er i hjernen, men at hjernen er et organ ligesom hjertet og lungerne, der bliver brugt af bevidsheden.

2.) At alt i universet er udtryk for liv inden i liv. Panteismen har en lignende forklaring, men trækker ikke livets existens i uendelige niveauer op og ned, som Martinus gører; Du er for Gud hvad en enkelt blodcelle i din blodåre er for dig." Analogien fremfører endvidere at selvom en celle kan være bevidst om dens miljø og omgivelser, og endda har muligheden for at vælge (fri vilje) mellem rigtigt og forkert (f.eks. at dræbe en bakterie, som kan blive ondartet, eller at måske bare gøre ingenting, blandt talrige andre muligheder), så har den sandsynligvis kun lidt begreb om det større væsen som den er en del af.

Jeg synes at Martinus giver et godt samlet billed af X1 X2 og X3 i dette stykke:

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=319

Som her nævnt er "det levende væsen" udgørende et treenigt princip bestående af: jeget, bevidstheden eller skabe- og oplevelsesevnen, samt organismen. Jeg har nævnt, at ingen af disse tre principper i noget som helst tilfælde fremtræder eller eksisterer hver for sig som en selvstændig enhed, hundrede procent adskilt fra de andre to. Man vil således aldrig komme til at opleve et jeg, der flakker om uden bevidsthed og organisme, ligesom man heller aldrig vil kunne opleve en skabeevne, der ikke har tilknytning til et jeg. Og på samme måde vil det naturligvis være umuligt at opleve stof, der ikke udgør en materiekombination, hvilket vil sige en organiseret bevægelses- eller energifaktor, og som netop ved denne sin organisering beviser en bag ved eksisterende "organisator". Det levende væsen er således en af tre uadskillelige principper sammensat enhed.
    Nu vil man måske indvende, at når det levende væsen "dør", skiller det sig ud fra materieprincippet, idet døden jo netop består i en adskillelse mellem jeget og dets organisme, og efter hvilken adskillelse det så kun skulle eksistere med de to tilbageværende principper: jeget og skabeevnen. Men en sådan opfattelse er en meget stor misforståelse. Døden er nemlig ikke en adskillelse af jeget og dets organisme, men derimod en adskillelse af jeget og dets fysiske legeme.
kommenteret af
@Patric, gode kommentarer. Skal jeg gøre dem til en del af svaret eller er det med vilje at det er kommentarer?
kommenteret af
Hej Lasse, tak - jeg har faktiskt reflekteret lidt videre og måske har jeg ikke helt ramt spørgsmålet korrekt - der jo handlede om hvordan X1,X2 og X3 virker - svaret går jo mere i retningen af hvorfor de er nødvendige - hvilket jo ikke er detsamme. Og nej, det er ikke med vilje, men et svar et åbenbart begrænset med 8000 bogstaver - og det bliver jo ret mange når man først begynder med at citere.. du må meget gerne sætte dem sammen.
kommenteret af
Ja, der er forskel på hvorfor X1, X2 og X3 er nødvendige og hvordan de virker. Det kan nu være fint nok at få opridset hvorfor de er nødvendige.

Jeg tror simpelthen at det er svar-boksens teknik, som er begrænset til 8000 bogstaver. Jeg kan i hvert fald ikke umiddelbart finde et sted hvor man kan øge antallet. Du er velkommen til at svare flere gange frem for at bruge kommentarer. Det er også fint med den måde du har gjort det på. Måske er din måde en tand bedre, da et svar bliver samlet.
Stil et spørgsmål
Martinus Respondoj fokuserer Martinus interesserede på at forstå Martinus Verdensbillede ved at stille og svare på spørgsmål til hinanden.
...