0 stemmer
72 visninger
spurgt af
Hej igen,

Jeg står igen i et lille dilemma hvor jeg ikke helt kan se et logiskt svar.

Som udgangspunk oplever vi behag eller ubehag ved at gøre forskellige ting. Derfor kan det nogle gange være sådan at folk eller dyr gører ting det er meget upassende, fordi de ikke ved bedre, dvs ikke har kunnet forstå eller opleve konsekvenserne af deres handlinger.

Dette retter sig selv som martinus skriver - i naturens reinkarnation, hvor man vil komme til at opleve det, der er nødvendigt for at udvilkes til et rigtigt menneske.

Hvis man nu tager et menneske som har gjort forfærdlige ting - fordi han ikke vidste bedre, manglede medfølelse, og ville tilfredstille sit seksuelle behov af magt over andre..

Hvordan kan hans væsen - hans overbevidshed - objektivt set sige at han har handlet forkert? Hans væsen er jo heller ikke kommet længere, og ved jo ikke bedre? For mennesket var der jo måske et behag at pine andre, og hvordan bliver regnestykket gjort op? - der er jo sikkert andre væsener der ville have et eller andet at sige om dennes næste skæbne?

1 Svar

0 stemmer
besvaret af

"objektivt" set, så har man, hvis man ikke har evnet at kunne handle anderledes, ikke handlet forkert. Man har jo i sagens natur ikke kunnet handle anderledes. 

Det betyder ikke at handlingerne ikke har konsekvenser. Det har de. I følge Martinus, så findes, det han beskriver, som karmaloven, hvilket betyder at alt det vi sender ud kommer tilbage til os. Har man haft et behag ved at pine andre, så kommer man før eller siden ud i lignende situationer, hvilket vil give en samme pinagtige oplevelse, som vil udvikle ens følelse og ultimativt få en frem til en forståelse af at man ikke skal pine "sin næste". Martinus taler om at man via lidelse efterhånden ikke længere kan nænne at skabe ubehag for sin næste.

Regnskabet bliver med andre ord gjort op med karmaloven, som gør at det man sender ud før eller siden kommer tilbage.

kommenteret af
Jeg har ikke svaret på hvordan karmaloven fungerer rent teknisk fungerer. Det tror jeg umiddelbart ikke at jeg kan. Det er for mig en af de ting "som bare er" på lige fod med at vi også "bare er i live". Det kan man ikke forklare hvorfor vi er. Det er vi bare, hvilket hænger sammen med at vi, igen i følge Martinus (for jeg ved det strengt taget ikke selv), er evige væsener og der er derfor ikke en forudgående forklaring på vores eksistens, da den altid har været der.
kommenteret af
Tak!

Det giver rigtig god mening, og som du skriver - man behøver jo heller ikke få et regnestykke på hvornår og hvordan vores handlinger falder tilbage på os. Det, at vide, at vores handlinger kommer tilbage, er jo rigeligt.
 kommenteret 4 Jul, 2014 af patric
kommenteret af
Ja, men hvis man vidste hvad regnestykket er, så ville der ikke være nogen tvivl om at det findes. Hvis man ikke kender sit karmiske regnestykke, så kan tingene godt virke tilfældige.
kommenteret af
Hej,
Jeg skulle sige at mit dilemma bestod i et forkert perspektiv i forhold til karmaloven. Jeg udgik fejlagtigt fra, at det er vores fysiske handlinger der kommer tilbage til os, hvilket gjorde koblingen til reinkarnationen og det overfysiske væsen meget besværlig. I min forståelse nu, er det jo vores eget væsens karma (der ikke kun er fysisk), der falder tilbage på hele vores væsen. Det vil sige at balanceringen af ens karma sker såvel i vores fysiske tilstand, såvel som i det tilstand hvor vi opbygger et nyt fysisk legeme.
kommenteret af
Ja, tag evt. også et kig på symbol 20 (http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-20/), hvor Martinus symboliserer at der også er karma i den åndelige verden. Grundlæggende set er alt hvad vi oplever, dvs. både fysisk og åndeligt/mentalt, en karmisk reaktion.
 kommenteret 8 Jul, 2014 af lasse
...