0 stemmer
46 visninger
spurgt af
Martinus bruger kursiv og anførselstegn i langt højere grad i Livets Bog end man normal ser i bøger. Hvorfor?

1 Svar

0 stemmer
besvaret af
Det er ikke lykkedes mig at få en egentlig forklaring (eller "forklaringen") på spørgsmålet om hvorfor, så meget i Livets Bog er i kursiv og i anførselstegn. Det er svært at se helt bort fra at det kunne have en betydning for hvordan man skal læse og forstå Livets Bog og derfor bliver spørgsmålet svært helt at ignorere. Bag spørgsmålet om brug af kursiv og anførselstegn ligger altså det egentlig relevante spørgsmål: Hvilken betydning skal man tillægge at noget er i anførselstegn og/eller i kursiv?

Derfor er dette indlæg først og fremmest et forsøg på at komme med de forklaringer, der kunne være på den relativt store brug af anførselstegn og kursiv i Livets Bog. Der er ingen af dem som er konfirmeret (f.eks. i form af et citat af Martinus eller noget han har skrevet).

Brug af kursivering

En forklaring omkring brugen af kursivering er at det skulle have en speciel intuitiv eller kosmisk særstatus i form af kosmisk indhold. Det kunne specielt gøre sig gældende i de første bind af Livets Bog. I de sidste bind af Livets Bog er størstedelen kursiveret, så stort set hele indholdet skulle altså med denne forklaring være kosmisk indhold. Denne forklaring er "i omløb", som en mulig forklaring, men er ikke bekræftet.

En anden forklaring er mere jordnær og tager udgangspunkt i måden kursiv normalt bliver brugt, nemlig til at fremhæve indhold. Denne forklaring tillægger altså ikke kursiveringen på anden måde end at Martinus skulle have ment at det kursiverede indhold er vigtigere end resten af indholdet. Med det udgangspunkt kan man måske godt forstå at nærmest hele bind af Livets Bog er blevet skrevet med kursiv. Denne forklaring bruges som regel ikke til at forklare kursiveringen i Livets Bog, men anskueliggøre at brugen af kursivering kan være meget jordnær.

Brug af anførselstegn

En forklaring på Martinus' brug af anførselstegn kan være at han benytter ordene i en anden betydning end den gængse sprogbrug. Den mening han tillægger ord som f.eks. "energi", "liv", "alt er såre godt" er ikke den samme mening som den vi normalt forbinder med de ord og derfor bliver de sat i anførselstegn. Forklaringen holder ikke i alle tilfælde, da de samme ord i nogle tilfælde optræder i anførselstegn og i andre ikke gør. Årsagen til at de samme ord eller udtryk nogle nogle gange optræder i anførselstegn og i andre tilfælde ikke gør, kunne være at de i nogle sammenhænge antages at være kendt at læseren og i andre ikke gør. Der kan nok findes andre forklaringer.

Skrivning af Livets Bog i praksis

I forståelsen af brugen af kursivering og anførselstegn kan man også overveje hvilken betydning arbejdet med Livets Bog har haft. Livets Bog er en kosmisk fortælling og arbejdet med at skrive den har på mange måder været en praktisk opgave. Det har taget mange år at skrive værket og nogle af de mere lavpraktiske tilgange til skrivearbejdet kan have ændret sig over tid. F.eks. blev Livets Bog og Symbolbøgerne skrevet med forskellig retskrivning (Kilde: Samarbejdsstrukturen), men også andre områder som kursivering og anførselstegn kan være blevet påvirket. Man fristes til at sige at Martinus kan være blevet klogere eller bedre tid at skrive med tiden. Hvilket også fører til næste punkt.

Impulser

Martinus omtaler flere steder, bl.a. i flere båndforedrag, at han modtog impulser. Efter hans eget udsagn har han flere impulser i sine sidste leveår om at han skal skrive en bog som skal hedde Det Tredje Testamente. Han skriver på den men bliver aldrig færdig. Derimod ender hele hans værk med at blive kaldt Det Tredje Testamente. Igen efter en impuls. Deraf kan man se at tingene har ændret sig over tid, hvilket også kan være sket med kursivering og anførselstegn, hvilket kan gøre det hele svært at gennemskue.

Til sidst..

Jeg har ikke fået noget endeligt bekræftet og det meste omkring anførselstegn og kursivering er direkte spekulativt eller har en snert af det. Det er ikke det samme som at det nødvendigvis er forkert, men man er nok nødt til at være påpasselig med at tillægge kursiveringen og anførselstegnene for stor betydning også selvom den kunne have det.

Der er to måder at komme videre med det her. Den letteste og mest nøjagtige vil være hvis Martinus har skrevet eller udtalt sig om kursivering og anførselstegn. Det fylder så meget i Livets Bog at man skulle mene at nogle har spurgt ham på et tidspunkt. Den anden måde at arbejde videre med emnet er at lave en egentlig tekstanalyse og gå i detaljer med hvordan Martinus har brugt kursiveringen og anførselstegn i Livets Bog (og måske resten af værket) og komme med en sandsynlig forklaring. Med den sidste tilgang kan vi nok kun håbe at komme frem til en form for hypotese eller teori om hvorfor der er kursiveret og brugt anførselstegn, som der er.
...