0 stemmer
41 visninger
spurgt af
Jesus taler om talsmanden den hellige ånd, som hans Fader vil sende i hans sted. Martinus kommer også ind på begrebet. Men hvad er det helt præcist? Altså ikke en person?

2 Besvarelser

0 stemmer
besvaret af
Martinus er vist ikke helt klar på dette område. Men helt sikkert siger han, at det ikke er en person. Man kan måske tolke det som hans bøger, og den viden han docerer.

Han siger helt klart flere gange, at "hellig ånd" er "hellige tanker" og "hellig viden".

Jeg kan sige, hvad "Talsmanden den hellige ånd" er for mig. Det er når det enkelte levende væsen bliver ramt en helt klar viden om de kosmiske facitter. Om det er når den kosmiske bevidsthed indtræder, eller det er når man får en nogenlunde klar opfattelse af, hvad livet er for noget, synes jeg er svært at sige. Indeholdet i Martinus Kosmologi kan give den enkelte en klar opfattelse af, hvad "hellig viden" er for noget. Men Martinus Kosmologi kan også for den enkelte være det rene volapyk.

Som jeg ser det, kan Martinus Kosmologi lede en til at blive ramt af "Talsmanden den hellige ånd". Men mon ikke også man kan blive ramt af "Talsmanden den hellige ånd", uden at have studeret det teoretiske i Martinus kosmologi først? Det må være selve den forandring der sker med den enkelte der kan siges at være "talsmanden den hellige ånd".

Jeg mener altså man kan sige, at man rammes af "talsmanden den hellige ånd" når man selv har fået adgang til den "hellige viden", som altså er en klar viden om det evige i tilværelsen. Dette kan ikke undgå at føre til, at man i større eller mindre grad lægger sit liv om.
0 stemmer
besvaret af

Martinus skriver i bogen "Menneskehedens skæbne", kap.8 (småbog 1):

"Hvad er da „den hellige ånd" ? - Da ånd er det samme som bevidsthed, og bevidsthed igen er det samme som fornemmelsen eller oplevelsen af livet, bliver „den hellige ånd" således det samme som „den hellige oplevelse af livet". Da „hellig" er udtryk for modsætningen til ufuldkommenhed, falskhed, urenhed, o.lign., vil „den hellige oplevelse af livet" igen være det samme som „den uforfalskede, rene oplevelse af livet". Og da det højeste udtryk for en sådan oplevelse kun kan udtrykkes gennem det guddommelige ord: „Alt er såre godt", vil „den hellige ånd" være det samme som livets oplevelse fra tilværelsens højeste udsyn og dermed i kontakt med den evige Fader. Set ud fra disse analyser kan det ikke nægtes, at den jordiske videnskab endnu befinder sig på fosterstadiet af det, den engang skal blive, nemlig den forjættede „talsmand, den hellige ånd", uden hvilken livets absolutte analyse aldrig nogen sinde kan blive en kendsgerning for individerne."(citat slut)

Man kan altså forstå det således, at "Talsmanden den hellige ånd" er åndsvidenskaben eller i sine rene form det at opleve livet med kosmisk bevidsthed. Sidstnævnte oplevelse er dog for os, uden kosmisk bevidsthed, endnu kun af teoretisk karakter.

...